 Første periode forløb meget lige, men Hvidovre kunne gå til pause med en 2-1 føring. Periodens Hafnia-højdepunkt var scoringen af Pasi ”Osku” Rantala, der satte bolden i kassen på et smukt trækskud langt udefra. Anden periode fortsatte i det jævnbyrdige, men Hvidovre får sat to scoringer på tavlen efter situationer, der ikke ligefrem virkede farlige. Frustrationen begyndte at brede sig hos Hafnia-spillerne, som indkasserede ikke mindre end to udvisninger for protester i situationer, hvor det var meget svært at gennemskue, hvad dommerne følte sig truffet over. På dette tidspunkt lignede det en umulig opgave at komme tilbage i kampen, men Hafnias undertal har været fremragende i år, og et minut inden periodepausen kom hjemmeholdet tilbage takket være to undertalsscoringer. Tore Kvaslerud var manden, der drev total gæk med Hvidovres powerplay, da han først afdriblede to mand og serverede bolden for Tomi Tapio, og siden på egen hånd løb nærmest igennem tre mand og ude af balance kunne lægge bolden over keeperen.
Momentum var således i høj grad på Hafnias side forud for tredje periode, men desværre var perioden ikke mange minutter gammel, da endnu en personlig fejl kostede et mål, så gæsterne kunne udbygge føringen til to. Hafnia gik længere frem for at forcere boldtab højere på banen, men Hvidovres førstekæde er livsfarlig, ikke mindst på kontra, og netop to kontrascoringer fra Stefan Hedorf lukkede reelt kampen. Tore Kvaslerud scorede sit andet mål til 4-7, inden Martin Willen fra Hvidovre og Hafnias Jesper Frank hver især udnyttede temmelig sløj opdækning på frislag i hver ende af banen til at gøre det til slutstillingen 5-8.
At tabe med tre mål til et stærkt Hvidovre-hold er ingen katastrofe, især når man mangler to af vores allerstørste profiler. Desværre var måden, hvorpå vi tabte lørdagens kamp tæt på katastrofal, da et væld af personlige fejl blev afgørende – noget, som ellers har været næsten totalt fraværende i Hafnias spil i år. Af positive Hafnia-momenter var det at se Tore Kvaslerud tilbage fra sin skade, og på 100% er der ingen hold i øst, der kan stoppe ham. Osku leverede en stabil indsats på sin backposition og kronede præstationen med en flot scoring. MOM blev dog Sebastian Knudsen, som viste den fightervilje og koncentration, der kræves fra alle mand over alle 60 minutter, hvis vi skal have forhåbninger om at ekspedere Hvidovre ud af pokalturneringen om ti dages tid.
Til sidst skal der lyder et stort og rungende UNDSKYLD til Hvidovre, dommere og tilskuere for banens beskaffenhed. At spille i Sundbyøsterhallen er at vælge mellem pest eller kolera: vil man have harpiks eller brun sæbe omkring målfelterne – begge dele er ekstremt begrænsende for spillets niveau, og lige farlige for spillernes helbred. Vi beklager!!!
- Jesper Frank |
